Medlemsskab
Når et barn døbes, bliver det medlem af folkekirken. Hvis du er døbt, og du ikke har meldt dig ud af folkekirken, er du altså medlem af Folkekirken. Hvis du er blevet navngivet, men ikke døbt, er du ikke medlem af folkekirken, og hvis du gerne vil være medlem, skal du døbes.
Hvis du går med tanker om at blive døbt og/eller blive medlem af folkekirken, kan du kontakte kirkens præst.
Er du døbt, men udmeldt af Folkekirken, kan du blive genindmeldt ved enhver præst ansat i folkekirken ved enten skriftligt eller personligt at kontakte præsten, der så skal underskrive en genindmeldelse.