Personregistrering

Civilregistrering eller personregistrering omfatter en del borgerlige registreringer, nemlig fødsel, faderskab/medmoderskab, navngivning, navneændring og dødsfald.

I Danmark (bortset fra Sønderjylland, der er undtaget på grund af tiden under tysk styre fra 1864-1920) er det folkekirken, der udfører personregistreringen som en del af den statslige forvaltning. Personregistreringen er en forvaltningsopgave og er uden religiøst indhold. Derfor er det kirkekontoret, du skal kontakte, ved spørgsmål om ovennævnte registreringer.


Ansøgninger og anmeldelser udfyldes dog som udgangspunkt digitalt på www.borger.dk, hvorfor personlig henvendelse sjældent er nødvendig. MEN uanset digitalisering er du meget velkommen til at kontakte os for råd og vejledning. Find kontaktoplysninger via dette link.